Mit Arbejdsområde er
     Print side

Tidlig Mobilisering – Hurtigere Rehabilitering

En person, der er indlagt på hospitalet, bruger størstedelen af sin tid i sengen. Det kan medføre alvorlige sundhedskonsekvenser.


Immobilitet øger risikoen for blodpropper i lungerne (lungeemboli) og hudkomplikationer samt tab af muskelmasse og muskelstyrke, hvilket påvirker indlæggelsestiden og livsfunktionerne efter udskrivelse.

 

Immobilitet hos indlagte patienter øger risikoen for:

  • Respiratoriske komplikationer: lungebetændelse (pneumoni), atelektase og lungeemboli
  • Forstoppelse
  • Inkontinens
  • Vævsskade og tryksår
  • Blodprop i benet (dyb venetrombose)
  • Nedsat muskelstyrke og muskelmasse
  • Nedsat fysisk form
  • Nedsat balance, særligt hos ældre patienter

Det er derfor meget vigtigt at mobilisere patienten på et tidligt stadie, ofte under indlæggelsen.


Tidlig mobilisering vil gøre patienter i stand til at starte rehabilitering tidligere, og det vil forbedre rekonvalescensen efter en operation i form af forbedret blodomløb og nedsat risiko for infektion og andre komplikationer.

 

 

Udfordringer i forbindelse med den tidlige mobilisering omfatter risici såsom fald, stort behov for assistance og risiko for skader, m.fl.

 

Loftlifte med korrekt sejl kan fremme tidlig mobilisering og træning af den indlagte patient på en sikker måde for både patienten og personalet. Medicinske, ortopædiske og bariatriske patienter samt patienter på intensivafdelinger har alle fordel af at bruge loftliften plus sejl.

 

Hvad er mobilisering og rehabilitering?

Tidlig mobilisering og rehabilitering defineres som positionering/repositionering, øvelser og fysisk aktivitet, øget tid ude af sengen eller siddetolerance samt det at stå op eller gå rundt. Patientens tilstand og tolerance over for aktivitet er afgørende for længden af mobiliseringssessionen og hvilke yderligere aktiviteter, der kan udføres.

Yderligere aktiviteter kan omfatte daglige rutiner såsom at rede hår, vaske ansigt og hænder med en våd vaskeklud, lette øvelser, balancetræning, en gåtur rundt om sengen – alt sammen ved hjælp af udstyret.

 

Tidlig mobilisering på intensivafdelingen

Kendetegnende for patienter på intensivafdelinger er svær sygdom, lav mobilitet og lav funktionsevne. Disse patienter er ofte intuberet og i respirator, med drop, er tilsluttet overvågnings- og interventionsudstyr og er mere eller mindre bedøvede. De kan være bange, have ændret søvnmønster, være konfuse eller i delir. Ved at bruge loftliften kan patienten positioneres på sengekanten eller i en kørestol flere gange i løbet af dagen. Patienten kan muligvis kun sidde i kort tid, f.eks. ti minutter. Et sådant positionsskifte kan forbedre vejrtrækningen.
Det er også muligt at forflytte en intensivpatient fra en seng til en briks og starte balanceøvelser i siddende stilling eller andre øvelser og aktiviteter.
Igen, hvis der ikke påbegyndes tidlig mobilisering, kan der blandt andet opstå tab af muskelstyrke og muskelmasse samt øget risiko for tryksår.
 

Løsninger

Du kan med fordel anvende Guldmann Basic sejl, når du vil tjekke om patienten har en stabil siddende balance, f.eks. på sengekanten.
Hvis patienten bliver svimmel, kan vedkommende hurtigt flyttes tilbage i sengen uden at løfte manuelt.

Når en patient skal op og stå eller gå, kan Guldmann Active Trainer sejlet give tryghed i hele forløbet.
Med Active Trainer sejlet i loftliften bliver balancetræning mere sikker for både hjælperen og patienten. Patienten kan opnå fuld belastning af hele sin vægt – hvilket øger selvtilliden og gør dem i stand til at bevæge sig rundt uden at falde.

Personalet kan hjælpe og vejlede uden at risikere rygskader ved pludselige fald eller tab af balance. 

 

 

Hyppige løfte- og forflytningsopgaver

  • Hjælpe patienter til siddende stilling for at teste deres reaktion, reflekser, beskyttende respons
  • Understøtte den siddende stilling
  • Forflytning af patienter fra sengen
  • Forflytning af patienter fra seng til stol og fra stol til seng
  • Løft af overkrop til positionering af støtter eller puder
  • Løft af hofterne ved pålægning af lagen under patienten
  • Løft, sænkning og positionering af benene fra at sidde på kanten af sengen/bordet til rygleje
  • Løft af ekstremiteter
  • Lettere adgang til de nedre regioner
  • Toiletbesøg (evt. vha. toiletstol)
  • Overgang fra én stilling til en anden
  • Forflytning fra siddende til stående/stående til siddende
  • Stående balance/siddende balance
  • Reaktion, reflekser, beskyttende respons i oprejst stilling
  • Vægtskifte
  • Gangtræning
  • Øvelser i sengen

 

 

Produker

Loftlift
GH3+ Løftemodul (max løftekapacitet 375 kg i en strop, mulighed for indbygget vægtmodul)

GH3 Twin Løftemodul

 

Skinnesystem

GH Positionslås

 

Løftebøjle

GH Løftebøjle

Planløftebøjle, sammenklappelig

Planløftebøjle

 

Sejl
Multi Support Sejl
Basic High Sejl 

Active Trainer

Bariatric Gait Trainer

Twin Turner

Basic Low

 

Video 

 

 

For mere information om tidlig mobilisering med loftliften, kontakt os:

+45 8741 3100
info@guldmann.com

More information
   
Kontakt

V. Guldmann A/S
Graham Bells Vej 21-23A
DK-8200 Aarhus N

+45 8741 3100
info@guldmann.com
 

 Besøg vores YouTube kanal
 Følg os på LinkedIn

 

Tilmelding til nyhedsbrev

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Mere om cookies: KLIK

OK