Efteråret 2012
Indland
Vi har fra september til november gennemført en større undervisnings- og procesopgave for en række operationsafdelinger for én af de danske regioner.
Guldmann Consulting har netop sikret sig en stor analyse-opgave ved et privat dansk firma. Opgaven går ud på, at lave en ergonomisk analyse af brugen af et af deres nye produkter.
Endvidere har vi fået sat gang i projektet ”Intelligent Patienthåndtering” sammen med Sydvestjysk Sygehus. Et projekt der er finansieret af forebyggelsesfonden.
I efteråret har Guldmann Consulting gennemført en forflytningsvejlederuddannelse for en Sjællandsk kommune og har samtidig opbygget et samarbejde med flere kommuner om at stå for en fælles forflytningsvejlederuddannelse.
Udland
Også i dette efterår har Guldmann Consulting haft et travlt efterår med opgaver i Tyskland, Bulgarien, Japan og New Zealand. Opgaverne spænder fra undervisning, foredrag til rådgivning.
Nyansættelse
På grund af travlhed har Guldmann Consulting hen over efteråret styrket sin internationale profil ved ansættelse af Rob Turner fra England. Rob har mere end 20 års erfaring fra den engelske sundhedssektor med speciale i primære-sektoren. Rob er specialist i arbejdet med lift og sejl. Ud over at stå med ansvaret for UK, skal Rob også hjælpe Guldmann Consulting med opgaver i andre dele af verden.
Et godt fysisk og psykisk helbred er med til at fastholde SOSU’er i ældreplejen
En ny artikel i Fysioterapeuternes fagblad ”Fysioterapeuten” af Seniorkonsulent, Arbejdsfysiolog, ph.d. Anne Faber Hansen sammenfatter resultaterne fra 4 videnskabelige artikler om arbejdsmiljøet blandt ansatte i ældreplejen. Varige rygsmerter og lavt psykisk velbefindende er vigtige årsager til at social- og sundhedshjælpere og -assistenter holder op i hjemmeplejen.
Nyuddannede SOSU’ers veje på arbejdsmarkedet de to første år efter uddannelsens afslutning er undersøgt for hele den årgang, som afsluttede deres uddannelse i 2004. Traditionelt tillægges arbejdsmiljøpåvirkninger stor betydning for fastholdelsen i et job. Denne undersøgelse ser på en række individuelle ressourcer, målt umiddelbart før uddannelsens afslutning, og dermed inden deltagerne blev udsat for arbejdsmiljøpåvirkninger.
Undersøgelsen belyser, om individuelle ressourcer har betydning for, hvorvidt nyuddannede SOSU’er lader sig rekruttere ind i ældreplejen to år efter endt uddannelse, eller om de vælger ældreplejen fra.
Overordnet kræver det et godt psykisk og fysisk helbred at arbejde i ældreplejen som nyuddannet SOSU. Man skal helst ikke have haft ondt i lænderyggen gennem længere tid, ligesom man heller ikke skal have oplevet mobning hverken på SOSU-skolen eller i praktikforløbet, og man skal desuden have et højt psykisk velbefindende.”
Se også dette link:
http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2012/Et-godt-psykisk-og-fysisk-helbred-er-vasentligt-for-fastholdelse-i-aldreplejen-/
Travlt forår 2012 med aktiviteter både i ind- og udland
Indland
Vi har haft travlt med vores igangværende projekter som f.eks. Bariatri Projektet på Sygehus Lillebælt. Endvidere har vi fået et nyt projekt igennem ved Forebyggelsesfonden.
Vi har haft en masse temadage og undervisning både i kommunerne og Regionerne. En af de mange temadage som vi afholder handler om den ”Farverige medarbejder”. Det tager udgangspunkt i Jungiansk Typologi og handler om at lære at forstå sine egen og andre præferencer for derved at optimere samarbejdet og kommunikationen i en afdeling/organisation. Det henvender sig til medarbejdere, ledere og ressourcepersoner som forflytningsvejledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter mv.
Endelig har Guldmann Consulting også været på messe i Bella Centret ifm. ”Health and Rehab Scandinavian.
Udland
I de sidste par måneder har Guldmann Consulting været på opgaver i USA, Kuwait, Italien, England, Kina og Brasilien.
Eksemplar på et par udlandske opgaver:
USA
Guldmann Consulting afviklede en workshop ifm. ”Safe Patient Handling” konferencen i Orlando, Florida. Workshoppen var en del af ny viden om brug af nye hjælpemidler i Rehab og Patient handling. Et par af medarbejderne i Guldmann Consulting deltog også i konferencen for at tilegne sig ny viden.
Kuwait
Her holdte Guldmann Consulting et foredrag, samt afviklede en workshop ifm. en konference om ”Rehabilitation and Physioterapy for Athletes and Patients in the State of Kuwait”. Deltagerne var bl.a. repræsentanter fra Sundhedsministeriet og fra Undervisningsministeriet i Kuwait.
Kina
Kina
Her hjalp Guldmann Consulting på Guldmann standen ved messen ”China Aid” i Shanghai. Fysioterapeut og Cand. Scient. San. Stine Steensgaard, Guldmann Consulting stod for undervisning og faglig rådgivning i forbindelse med rehabilitering, forflytning og mobilisering mv.
Arab Health 23. – 26. januar 2012
Dubai International Convention & Exhibition, Dubai World Trade Centre
I samarbejde med Guldmanns eksportafdeling, deltog Guldmann Consulting i Arab Health messen i Dubai. 

Guldmann Consulting stod for at vise forskellige forflytnings- og mobiliserings-situationer på Guldmann standen, hvor bl.a. handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr overværede en session.
Endvidere gennemførte Guldmann Consulting 2 x 1 time lang workshop med fokus på forflytninger og mobilisering af Intensiv patienten. Dette forgik i samarbejde med det tyske firma Dräger. Her blev der undervist i, hvordan man optimalt kan bruge Guldmann lift- og sejlsystemer til alt fra bækkengivning og lejring til tidlig mobilisering af Intensiv patienten.
Kort og godt
Kort og godt pjecen om plads, løft og arbejdsprocesser er blevet opdateret.
Det nye indhold viser lænderygbelastningen ved tre forskellige håndteringsopgaver
af en hemiplegisk patient. Derudover sammenligner vi nu belastningen på lænderyggen med og uden pludselige hændelser. Se mere info her
Medica 2011

Guldmann Consulting deltog på verdens største hospitalsmesse Medica i Düsseldorf fra den 15. - 19. november. Guldmann Consulting stod for Guldmann Tour'en, som indbefattede tre workshops. De tre workshops på tour'en omhandlede henholdsvis forflytnings- og mobiliserings-cases fra en intensivafdeling, en operationsafdeling og fra situationer med bariatriske patienter.
Ph.D. forsvar på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Den 16. november forsvarede Seniorkonsulent Anne Faber Hansen sin Ph.D. afhandling:
Fysisk Kapacitet - samspillet mellem jobtype, fysisk kapacitet og fremtidigt helbred, sygefravær og jobstatus blandt danske lønmodtagere. Afhandlingen indeholder 5 videnskabelige studier af fysisk kapacitet blandt lønmodtagere fra forskellige erhverv.
Hovedpointerne i afhandlingen:
Blandt specialiserede lønmodtagere, såsom skraldemænd, synes der at være sammenhæng mellem arbejdets belastninger og den fysiske styrke. Det kan dog ikke afgøres om det tunge arbejde virker som træning, eller om det kun er de stærke, der klarer at blive i et fysisk hårdt job.
Afhandlingen undersøgte også om lav muskelstyrke havde betydning for senere forringet arbejdsevne, muskelsmerter, sygefravær og jobskifte.
Da afhandlingen ikke påviser nogen effekt på den fysiske kapacitet af arbejdsbelastningen, lægges der op til en undersøgelse af om de målrettede motionstiltag, man i dag tilbyder på mange arbejdspladser har en positiv effekt på lønmodtagere med fysisk hårde job.
Krop på job – inspirationsdag for forflytningsvejledere
Temadag og foredrag af Seniorkonsulent og arbejdsfysiolog Anne Faber Hansen
Den 14. november var Anne Faber Hansen i samarbejde med Odense Kommunale Ældrepleje medarrangør af en temadag for forflytningsvejledere.
Anne holdt foredrag om:
Hvad er det specielle ved personhåndtering fremfor håndtering af ting?
Hvad betyder plejepersonalets egen fysiske kapacitet i arbejdet?
Hvad er ligheden mellem en judokæmper og en SOSU?
Hvordan indlæres nye teknikker?
Foredraget lagde op til de efterfølgende workshops om egen kropslig parathed og gennemgang af cases. Anne stod for parathedsworkshoppen, hvor deltagerne fik øget fokus på egen parathed i patienthåndteringssituationer gennem praktiske øvelser.
Tre eksempler på foredrag og workshops afholdt af Guldmann Consulting i september 2011
Når indretningen spænder ben for den gode forflytning
Workshop og foredrag af Seniorkonsulent og ergoterapeut Marinus Kristensen
Den 5. og 6. september 2011 deltog Guldmann Consulting i Bar SoSu’s fagligt træf på Nyborg Stand.
Vi ledte 3 workshops med overskriften: Når indretningen spænder ben for den gode forflytning.
Temaet var: Hvordan kan boligen indrettes til personer, der på en eller anden måde har behov for hjælp til personlig pleje og forflytninger? Og hvad er det for dilemmaer, du som forflytningsvejleder kommer til at stå i, når du i dialog med borgeren skal ændre på indretningen i hjemmet? På workshoppen arbejdede ergoterapeut og senior konsulent Marinus Fløe Kristensen sammen med deltagerne, på finde ud af, dels hvad det er, som man skal være særligt opmærksomme på i indretningen, dels hvordan man kan tage dialogen med borgeren om dette.
Forflytninger og evidens - seneste viden på området
Temadag og foredrag af Seniorkonsulent og arbejdsfysiolog Anne Faber Hansen
Den 7. september var Anne Faber Hansen i forbindelse med ”Temadage i forflytningsorganisation 2011” på Ringsted Sygehus og holde foredrag og dialog for ergonomiske konsulenter og koordinatorer fra Region Sjælland. Dagens titel var: ”Forflytninger og evidens - seneste viden på området”. Her fremlagde hun de seneste års forskningsresultater om fysiske belastninger ved patienthåndteringer og diskuterede dem med deltagerne.
Ergonomisk arbejde med hjælpemidler - Håndtering af vanskelige situationer
Workshop og Foredrag af Chef /Head of Guldmann Consulting, Allan Vinther
5. -7. september 2011 ved BGW Forum i Hamburg, afholdte Allan Vinther en workshop/foredrag for BGW (det tyske arbejdstilsyn), om hvordan man kan arbejde med hjælpemidler på en ergonomisk hensigtsmæssigt måde til løsning af vanskelige situationer.
Workshoppen foregik i et samarbejde med Stefan Kuhn fra BGW. Workshoppen var delt i én teoretisk og i én praktisk del. Den teoretiske del indeholdte målinger og viden fra diverse projekter, undersøgelser mv. som viste, hvorfor det kunne betale sig både fysiologisk og økonomisk at arbejde på en hensigtsmæssig måde og med brug af hjælpemidler. Den praktiske del bestod af arbejde med gulv- og loftslifte.
Nyansættelse i Guldmann Consulting
Guldmann Consulting har i løbet af sommeren ’11, valgt at styrke sin projektafdeling med ansættelse af seniorkonsulent og arbejdsfysiolog Anne Faber Hansen.
Anne er Cand. Scient i idræt og har 10 års erfaring med undervisning og vejledning på fysioterapeutuddannelsen. Hun har 14 års erfaring som forskningsmedarbejder på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun har deltaget i mange forskningsprojekter om fysisk belastning hos plejepersonale og andre jobgrupper med fysisk anstrengende arbejde. Desuden har hun erfaring fra videreuddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle og som erfaren foredragsholder. Anne er hoved-og medforfatter til flere internationale artikler og danske rapporter om arbejdsmiljø i plejesektoren.
Anne skal i samarbejde med Stine H. Steensgaard og i tæt samarbejde med vores kunder, designe, gennemføre og evaluere relevante projekter indenfor ergonomi og sundhedsfremme i sundhedssektoren.
Safe Patient Handling Conference
Guldmann Consulting er taler ved dette års Safe Patient Handling Conference. Konferencen af holdes i Lake Buena Vista, Florida, USA i marts -april 2011.
Overskriften for præsentationen er ”Making the best of poorly designed patient bathroom”. Konferencen er målrettet medarbejdere i hospitals og sundhedssektoren og må betragtes som verdens største konference omhandlende patienthåndtering.
Foredraget vil belyse definition af uhensigtsmæssige design og hvilken indflydelse det har på den måde både patient og hjælper kan fungere på.
Der ud over vil indlægget komme ind på hvilke hjælpemidler og arbejdsredskaber der kan kompensere for uhensigtsmæssig design. Yderligere vil problemstillingen” hvor går grænsen” blive taget op og diskuteret. Hvornår er begrebet uhensigtsmæssig så uhensigtsmæssig, at der må ske mere drastiske tiltag.
Nyansættelse i Guldmann Consulting
Guldmann Consulting har valgt at styrke sin profil indenfor projektarbejde og fondsansøgninger. Til det er Stine H. Stensgaard pr. 1. januar 2011 ansat som Udviklingskonsulent.
Hun skal sammen med seniorkonsulent og arbejdsfysiolog Anne Faber stå med ansvaret for opbygning og gennemførelse af store projekter, samt fondsansøgninger inden for Sundhedsfremme og Ergonomi.
Stine er uddannet fysioterapeut og Cand. Scient. San fra Århus Universitet. Endvidere har hun bl.a. en projektlederuddannelse.
Stine har arbejdet på Thisted sygehus og på Skejby sygehus, ligesom hun har arbejdet på Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed og Afdelingen for folkesundhed som datamanager /forskningsassistent. I 2004 modtog hun Danske Fysioterapeuter forskningspris. Stine har holdt indlæg på flere nationale og internationale konferencer.
Stine H. Stensgaards kontaktdata er:
Mobil:+45 41 73 33 26
Mail: shs@guldmann.com
![]() |
#EMPTY# |
V. Guldmann A/S
Graham Bells Vej 21-23A
DK-8200 Århus N
+45 8741 3100
info@guldmann.com
![]() |
Besøg vores youtube |
![]() |
Guldmann på LinkedIn |






