Serviceydelser
     Print side
 

Testimonial Grenå

 

Case story Stepless LP16 elevator, Ågade 2 A, Grenå
 

Stepless by Guldmann har leveret og installeret en elevator i ejendommen Ågade 2 A, 8500 Grenå. Bygningen er opført i smuk nyklassicistisk stil, velholdt i den oprindelige stil og har fire etager. På første sal er der lægepraksis og tredje sal rummer en tandlægeklinik. Foruden handicappede kommer der mange ældre og gangbesværede personer i ejendommen, så der var ønske om at forbedre adgangsforholdene for begge kundegrupper. 

 

Arkitekt- og ingeniørfirmaet ARKIKON A/S i Århus fik til opgave at projektere en elevatorløsning, der kunne indpasses i bygningens ret snævre trappeskakt, så den originale trappe kunne bibeholdes og det arkitektoniske udtryk blev bevaret bedst muligt.

 

»Vi valgte Guldmann som leverandør på elevatoropgaven, fordi vi i forvejen samarbejdede med dem omkring lifte og var meget tilfredse med både produkter og service«, fortæller arkitekt Kurt Flinker fra Arkikon.

 

»Det var vigtigt for os at elevatorskakten kunne leveres med glasvægge, så den bliver gennemsigtig og dermed ikke virker så dominerende i opgangen. Der var ikke ret meget plads, så i samråd med Guldmann valgte vi en LP16, der blev formindsket lidt, så den lige netop kunne passes ind i midten af trappeopgangen.«

 

På øverste etage er der en skråvæg i trappeskaktens ene side. Det er muligt at tilpasse elevatorskaktens top til skrå vægge, men konsulent Bent Johansen fra Stepless by Guldmann foreslog istedet en åben afslutning på elevatorskakten, så den ville fremtræde mere elegant og diskret i rummet.

 

»Guldmanns service var helt i top. Projektering og installation gik fint og helt efter planen, så der er intet at sætte fingre på. Der kom heller ingen uforudsete ekstraregninger – det oplever man ellers ofte i denne branche«, siger Kurt Flinker.
 

   
Kontakt

V. Guldmann A/S
Graham Bells Vej 21-23A
DK-8200 Aarhus N

+45 8741 3100
info@guldmann.com
 

 Besøg vores YouTube kanal
 Følg os på LinkedIn

 

Tilmelding til nyhedsbrev

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Mere om cookies: KLIK

OK