Serviceydelser
     Print side

Undgå de dyre fejl …

...når der skal bygges nyt eller bygges om

 

De første 30 af 46 nye boenheder til ældre mennesker er netop taget i brug i Lindegården. Et plejehjem i Vejle Kommune, der er cirka 30 år gammelt. Undervejs har Guldmanns projektafdeling været i tæt dialog med arkitekt, entreprenør og bygherre.

 

Viden og rådgivning

I takt med, at loftliftsystemer bliver indarbejdet som en naturlig del af moderne pleje- og ældreboliger, er behovet for viden og rådgivning om installation og montage tilsvarende vokset. Guldmann har gennem de seneste år opbygget en kompetent projektafdeling, som i stigende omfang servicerer og rådgiver bygherrer, arkitekter, entreprenører m.fl.

 

– Det sker i forbindelse med nybyggerier, renoveringsprojekter, som nu Lindegården i Vejle, og andre projekter, hvor installationen af loftliftsystemer er en del af opgaven, forklarer Evert Møller Jensen, der er leder af projektafdelingen, der holder til på Guldmanns hovedkontor i Aarhus.

 

– Fordelene ved at inddrage projektafdelingen på et tidligt tidspunkt i en byggesag er primært, at vi fanger uhensigtsmæssige detaljer, som på et senere tidspunkt i byggefasen kan skabe store problemer, når tiden er kommet til montage af skinnesystemerne, forklarer Evert Møller Jensen.

 

Et konkret eksempel

Arkitekt Kjeld Knudsen fra arkitektfirmaet Hune & Elkjær har været bygherrerådgiver for Vejle kommune i forbindelse med renoveringen af Plejehjemmet Lindegården. Han peger på et konkret eksempel fra Vejle, hvor inddragelsen af projektfolkene fra Guldmann, fik ændret på en detalje ved byggeriet:

 

– Her viste det sig, at skinnerne til lofthejsen ville komme til at dække for sprinklerne til brandbekæmpelse. En detalje, som ikke er et stort problem at ændre, når man bare fanger den i tide, siger han.

 

Samarbejdet

Guldmanns projektafdeling har ikke været med til de ordinære byggemøder i Vejle, men har været på byggepladsen, når behovet har meldt sig. Derudover har entreprenøren haft mulighed for at trække på projektafdelingen undervejs.

 

– Det er en stor hjælp for entreprenøren, at Guldmanns folk på stedet kan udpege, hvor for eksempel et eludtag skal sidde, siger Kjeld Knudsen. Men ellers er det ikke uforudsete overraskelser, der har præget byggeriet i Vejle:

 

– I Lindegården valgte man at bygge en enkelt boenhed helt færdig, inden man gik i gang med de øvrige. Så her havde man det bedste udgangspunkt for at færdiggøre byggeriet uden fejl og mangler.

 

Evert Møller Jensen supplerer:

– Lindegården er et godt eksempel på, hvordan et smidigt og problemfrit samarbejde kan forløbe.

 

Seriøs og uvildig rådgivning

Det er ikke kun i forbindelse med konkrete byggesager, at rådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører kan trække på projektafdelingen. Om samarbejdet med projektafdelingen generelt, siger Kjeld Knudsen:

 

– Vi får en god og uvildig rådgivning fra Guldmanns projektafdeling, og de ved også hvor grænserne går mellem salg og rådgivning. I Vejle er det jo forlængst afgjort, hvem der skal levere loftliftsystemerne – så her er det kun positivt, at entreprenøren kan trække på Guldmanns eksperter efter behov, siger han.

 

– I andre tilfælde har vi også brugt Guldmanns konsulenter og showroomfaciliteter til at se på mulige løsninger sammen med projekt- og arbejdsgrupper. Ofte på tidspunkter, hvor der endnu ikke var tale om konkrete byggesager. Her har Guldmann optrådt professionelt og med en god fornemmelse for ikke at anbefale unødvendige løsninger, siger Kjeld Knudsen.

 

Om Lindegården

Byggeriet er i alt på ca. 5500 kvm. fordelt på tre boenheder med tilhørende fællesområder. Installationen af loftlift i alle boenheder på Lindegården er en del af et samlet udbud af loftliftinstallationer, som Guldmann vandt i Vejle kommune for et par år siden.

 

Byggeriet fremstår efter ombygningen med 46 2-rums boliger. Alle med eget stort bad, soveafsnit og ophold/stue. I hver bolig er der et mindre te-køkken. Hver boenhed består af henholdsvis 15 og 16 boliger. I hver boenhed er der fælleskøkken, fællesophold, vaskerum og bryggers samt personalerum.

 

Hensigten er at man bor i 'et leve/bo miljø' en mindre enhed, i stedet for de kendte plejehjemsafdelinger.

 

Der er monteret lofthejs i alle 46 soverum.

Ombygningen foretages i 2 etaper.

Etape 1, 30 boliger, blev taget i brug 1. april 2005. Etape 2, 16 boliger og centerbygningen tages i brug omkring februar 2006.

 

Hune & Elkjær

Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær har opbygget en grundlæggende erfaring med rådgivning inden for almene plejeboliger samt ældreboliger og seniorboliger. Gennem en lang årrække har arkitektfirmaet fungeret som konsulenter og rådgivere for danske kommuner i forbindelse med planlægning og udførelse af ældreboliger. www.h-e.dk

 

  

 

Projektrådgivningschef


Evert Møller Jensen

Mobil:  +45 22440093

Mail: emj@guldmann.com

 

   
Kontakt

V. Guldmann A/S
Graham Bells Vej 21-23A
DK-8200 Aarhus N

+45 8741 3100
info@guldmann.com
 

 Besøg vores YouTube kanal
 Følg os på LinkedIn

 

Tilmelding til nyhedsbrev

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Mere om cookies: KLIK

OK